Trin 1: Identificér grønne opgaver
Identificér grønne opgaver med lav kompetencemæssig indgangsbarriere
Cabis opgaveværktøj og "Spot-et-job-cirklen" kan hjælpe med at skabe overblik over opgaver og nødvendige kompetencer.
Trin 2: Rekruttér ledige fra kanten af arbejdsmarkedet
Rekruttér ledige fra kanten af arbejdsmarkedet til de grønne opgaver
Gå i dialog med kommunen/jobcentret om konkrete kandidater til de grønne opgaver. Sammen med kommunen kan der etableres virksomhedspraktikker eller løntilskud i forbindelse med opstart/afprøvning.
Vær særlig opmærksom på at skabe en god modtagelse.
Trin 3: Tilbyd kompetenceudvikling og sidemandsoplæring
Byg de grønne kompetencer op via sidemandsoplæring
Oplæring via praktisk løsning af opgaver suppleret med løbende instruktion fra erfarne medarbejdere er en god vej frem.
Vær tydelig omkring, hvad der kræves for at kunne varetage nye/andre opgaver, og identificér løbende muligheder for kompetenceudvikling. Brug fx et kompetenceskema/matrix.
Trin 4: Opkvalificér medarbejdere til grønne opgaver
Opkvalificér og uddan løbende til jobs og opgaver i den grønne omstilling
Medarbejdere, der er indsluset, kan i mange tilfælde få mod på mere formel opkvalificering og udvikle sig til at blive specialiseret ufaglært eller faglært arbejdskraft.
Virksomheder kan med fordel understøtte dette gennem at tilbyde relevante kurser og lærepladser og være tydelige omkring, hvilke muligheder formel opkvalificering fører med sig.
Trin 5: Dokumentér grønne kompetencer
Bidrag til, at medarbejdere/praktikanter får dokumentation for deres grønne kompetencer
Når medarbejdere/praktikanter evt. forlader virksomheden, kan virksomheden hjælpe til med at de oparbejdede kompetencer finder vej til CV'et.
Tilbyd fx samarbejdspartneren i kommunen at overlevere viden om, hvilke konkrete opgaver medarbejderen/praktikanten har løst på hvilket niveau. Eller bidrag til udarbejdelsen af et læringsbevis.
Det er værdifuldt for den videre jobsøgning og kan bidrage til opbygning af en faglig identitet.